
I en pressemeddelelse skriver kulturministeriet om udnævnelsen, at Bo Damgaard har en mangeårig beskæftigelse i mediebranchen og har på den baggrund en stor faglig indsigt i TV- og filmmediet samt stærke ledelsesmæssige kompetencer.
"Jeg er sikker på, at Bo Damgaard bliver en god formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse," udtaler kulturministeren i pressemeddelelsen.
"Bo Damgaard bibringer både ledelsesmæssig erfaring samt stærke faglige kompetencer, som Det Danske Filminstitut kan drage nytte af. Jeg vil samtidig gerne takke den afgående formand Morten Hesseldahl for det store arbejde, som han har udført."
Bo Damgaard har været programchef for TV 2 samt redaktionschef i DR og er uddannet cand.phil. i dansk og massekommunikation.